Billede beskrivelse

Tarzan tur for de små - tør du prøve

14. juni 2017 kl. 09.00

Tarzan-tur for de små - Tør du prøve? Tør du smage på en myre, eller mærke på det elektriske hegn? Tør mor og far?

Sådan lyder udfordringen fra VHM, som inviterer til en gåtur i landskabet ved museet i Mosbjerg.

- Vi ser på de planter og smådyr vi møder, hører historier om dem og undersøger, hvordan en myre smager og hvordan et elektrisk hegn føles. Vi skal også prøve en tur i det gamle "karrusel-træ" og lære at spytte "langspyt", fortæller Lars Danielsen fra skoletjenesten ved Vendsyssel Historiske Museum.

Udfordringerne gives til både børn og forældre.

Turen er en del af kommunens naturvejlederprogram. Alle kan bare møde op på Landskabs og Landbrugsmuseet i Mosbjerg, tirsdag d. 20/6 kl 17-19. Fornuftigt fodtøj og påklædning efter vejret vil være en god ide og der bliver tid til at spise en madpakke undervejs.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste