Tang-pesto og strandvandinger
Igen i år kan man møde WWF Verdensnaturfonden under Naturmødet i Hirtshals, der finder sted torsdag til lørdag den 18.-20. maj.
WWF har både en telt-stand i Naturmødets centrale telt-by og en camp på stranden - nærmere bestemt Husmor Strand lige syd for Hirtshals Havn.
Torsdag-lørdag kan man komme med på WWF’s strandvandringer med senior marinbiolog Peter Blanner og finde ud af, hvad opskyllet på stranden fortæller om havets tilstand.
Der er strandvanding torsdag kl. 15 og 17. Fredag kl. 11, 13, 15 og 17. Strandvandringen kl. 15 er delux-udgaven, hvor Henrik Beha Pedersen fra Plastic Change deltager. Lørdag kl. 10 og 13 er der yderligere to strandvandringer.
Maan kan opleve strand-yoga og se og mærke havets spændende dyre- og planteliv med WWF’s havmænd Peter Skødt Knudsen og Morten Rud.
Outdoor-kokken fra Gourmensch - alias Jakob Nusbaum - vil fra eget feltkøkken på stranden fredagen igennem servere gratis fiskesuppe og frisklavet, herlig tang-pesto. Sidste år var Nusbaums outdoor-rastaurant et sandt tilløbsstykke. På to dage langede han ikke mindre 1.500 kopper fiskesuppe over disken.
Man kan også få en snak med WWF’s nye generalsekretær Bo Øksnebjerg på WWF’s strand-camp fredag eftermiddag.
I WWF’s telt i den centrale telt-by er der en fest af miljøfaglige powerspeaks fra WWF-eksperter gennem alle tre dage.
Programleder for skov og biodiversitet Bo Normander powerspeaker over emnet ’Vi vil ha’ mere vild natur i danske skove’ om torsdagen. Kl. 13 og 15.
Programleder for havbeskyttelse, Thomas Kirk Sørensen, er på fredag med powerspeaken ’Havbeskyttelse til havs - gør Danmark det godt nok?’ kl. 11 - og igen kl. 15 med emnet ’Marint affald og fiskeri’.
Programleder for fiskeri og akvakultur, Christoph Mathiesen giver dig en powerspeak om ’Bæredygtighed i fiskeri og akvakultur.’ kl. 13.
Lørdag kl. 11 leverer Bo Normander igen på emnet ’Vi vil have mere vild natur i danske skove’. Kl. 11 powerspeaker Christop Mathiesen om WWF’s seneste kampagne ’Pres Dit Supermarked - og red kloden’.
Man kan også møde Århus Universitet, Bioscience, og blive klogere på havets store og små mirakler. Kig med i deres medbragte mikroskoper, stereolupper og bakker hele fredagen og lørdag formiddag, lyder det.
Fredag aften kl. 19 - 21 - i WWF-teltet i den centrale telt-by - kan du møde WWF-generalsekretær Bo Øksnebjerg.