Billede beskrivelse

Tagterrasse med orangeri, lounge, petanquebane og grill: Topmoderne oldekolle på vej i Hjørring

Valhal Estate frister med fællesskab og en stribe ydelser, der kan gøre hverdage lettere i nybyggeriet på Bispetorv

07. november 2020 kl. 18.00

Nybyggeriet Downtown Apartments på Bispetorv i Hjørring bliver en topmoderne version af et oldekolle - et seniorfællesskab anno 2020. Her kan lejerne - hvis de altså har lyst til det - blive en del af et fællesskab samt tilkøbe en stribe ydelser, der kan gøre hverdagen lettere.

Byggeriet er klar til indflytning i marts 2021, og flere lejligheder er allerede lejet ud.

Tag med på en videorundvisning i en af lejlighederne - direktør Martin Verwohlt fra Valhal Estate fremviser:

Hundeluftning og mad til døren

De 34 nye lejligheder er skudt op oven på bygningen med Harald Nyborg i stueplan. Og de er målrettet seniorer. Lejerne får blandt andet mulighed for at tilkøbe rengøringshjælp, håndværkerhjælp, fysioterapi, hjemmefrisør, varm mad leveret til døren samt hjælp til indkøb og hundeluftning. De får desuden adgang til at låne el-cykel og el-bil.

Billede beskrivelse

- Der bliver bygget rigtig mange lejligheder i Hjørring, og vi kommer nu med et særligt tilbud målrettet senior-gruppen. Det bliver et seniorfællesskab med muligheden for at trække sig tilbage i sin egen lejlighed eller på deres egen store terrasse eller altan, fortæller direktør Martin Verwohlt fra Valhal Estate.

- Downtown Apartments skal være Hjørrings nye hjem for de lejere, der ønsker en større grad af service end man ellers kan få i en almindelig lejebolig. Og med Downtown Apartments er det også meningen, at vi får skabt et fællesskab for beboerne.

Fællesskab på toppen

En stor, fælles tagterrasse på 600 kvadratmeter åbner sig på 3. sal, og den inviterer til aktiviteter, hygge og snak på tværs af etager og lejligheder. Terrassen bliver indrettet med orangeri, lounge, petanquebane, grill, pergola samt borde og bænke - alt sammen med udsigt.

- Med terrassen opfordrer vi til fællesskab. Der er også mulighed for nabohygge på svalegangene ud mod Bispetorv. De er brede nok til, at man kan opsætte cafeborde og stole, og her kan beboerne nyde morgensol og morgenkaffe. De kan vælge forskellige grader af fællesskabet til.

Billede beskrivelse

De 34 lejligheder er niveaufri og bliver indrettet med specielle hensyn til gangbesværede og med tanke på, at den typiske lejer er 50-plus. Der er elevatorer i ejendommen og gratis parkering.

- Der er ikke sparet på noget i lejlighederne, og der er virkelig kælet for detaljerne. Vi er klar over, at mange af vores lejere har solgt deres hus for at flytte ind i midtbyen. Vi ved godt, at det er en stor beslutning, og med Downtown Apartments vil vi gerne gøre valget lidt lettere.

Byggeriet rummer ni forskellige typer lejligheder - alle meget forskellige. De er på mellem 72 og 107 kvadratmeter, og huslejen er på mellem 6500 kroner og 9700 om måneden.

Lejerne er kunder

- Vi ser vores lejere som kunder - og derfor får de også den gode service, som kunder skal have, understreger Martin Verwohlt og tilføjer, at han og teamet bag altid er tilgængelige.

Der er som udgangspunkt ingen grænse for, hvilke serviceydelser og tilbud, lejerne kan tilkøbe

- Vi indgår aftale med lokale leverandører, og vi handler selvfølgelig gode priser hjem til vores lejere.

- Alle lejligheder får en iPad, og via den kan du som lejer bestille den service, du har brug for.

- Vi skaber kontakten med leverandørerne, og lejerne betaler gennem os - regningen kommer på den næste husleje-afregning, forklarer Martin Verwohlt.

Billede beskrivelse

Byggeprojektet af Downtown Apartments står Lars Kjærgaard og en gruppe investorer bag. Fjordbak Byg fra Hjørring er hovedentreprenør.

Når bygningen står færdig, overtages den af den af ejendomsselskabet Valhal Estate, der har aktiviteter i både Aalborg og Hjørring

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste