Tårs-forfatter med ny bog: Læs historien om de islandske heste

TÅRS: ”Nordislandske heste Gæðinger og goðheste” er en bog om, hvordan den islandske hest blev til den hest, vi kender i dag.

Bogen er skrevet af Lise Hvarregaard fra Tårs. Hun har skrevet flere bøger om Island, mytologi, islandske heste og den islandske fortælletradition. Bogen er blevet til under forfatterens ophold på det gamle bispesæde Hólar, i Skagafjord området, Nordisland. Her har biblioteket på Islands Universitet ved Hólar dannet rammen om bogens tilblivelse.

Drømmen om Island

I Skagafjord i Nordisland værdsatte man fine heste. Centralt står gården og slægten på Svaðastaðir, der var den første gård i Nordisland, hvor man avlede målrettet efter en større ridehest. Herfra breder en mosaik af avls-lykke sig ud til de omkringliggende gårde, hvor man fortsatte arbejdet med avl af gode heste.

Forfatteren har rejst rundt til gårdene, der fortælles om i bogen, og sammenfattet det nutidige indtryk med fyldige kildebeskrivelser. Bogen er således også en god rejseforberedelse for den rejsende - der drømmer om Island, enten i fantasien eller som rejseledsager på en virkelig rejse til sagaøen.

En flig af sløret løftes

Beretningerne er spændende og dramatiske som en saga selv.

Der kan ikke fortælles om de nordislandske heste uden at det også kommer til at handle om mennesker, gårde og egne de var knyttet til. På traditionel islandsk vis veksler forfatteren mellem fakta-afsnit og gengivelser af fortællinger og sange, knyttet til gårde, slægter og heste.

Ur-spørgsmålet er: Hvor kom de fra, de Nordislandske gæðinger? I bogen løftes en flig af sløret, der skygger for hemmeligheden bag de nordislandske heste.

Her i det vilde, barske og eksotiske nord, skete det nemlig, vuggen stod for den islandske ride-hest, som vi kender i dag.

”Nordislandske heste Gæðinger og goðheste” er en bog om, hvordan den islandske hest blev til den hest, vi kender i dag. vucit

Yderpolerne

Yderpoler indenfor rideheste-typerne blev betegnet som gæðinger og godheste. En gæðing er den hest alle beundrer, smuk og stolt bærer den sin rytter frem. Det er en enmandshest, en kvalitetshest, der forløses gennem én rytter og den er således ikke for alle.

Anderledes forholder det sig med godhesten, der er den hest alle vil ride, med behagelige gangarter, venlig og høflig at have med at gøre. En godhest kan rides af små børn, med damesadel, og af gamle folk. Nogle gæðinger udviklede sig når de blev ældre til godheste, men langt fra alle. Der fandtes heste, der kun var for en rytter. Derfor blev de måske kun redet af én bestemt rytter stort set hele livet, og beretningerne om folk der lod sig begrave med deres heste, har rod i dette, for de to hørte sammen, og ingen andre kunne overtage denne hest.

Hesteliv på godt og ondt

Bogen veksler mellem afsnit med centrale gårde og heste-linjers historie. Der berettes om berømte Nordislandske heste: En i tiden meget berygtet krimi-gåde oprulles for os, en mordbrand, poetiske og rørende beretninger om ungdoms-forelskelser i en hest, veksler med digte og sange af islandske kunstnere, der kredser om heste og livet med dem, på godt og ondt.

Bogen frisk fra trykkeriet. vucit

Bogen for hesteelskeren, den rejsende til Nordisland, og så bare alle os, der holder af Island, og de fantastiske historier sagaøens fortid og historie er vævet sammen af.

For her i det vilde Nord, går det værre til end i tror. Se mere på www.ishestbog.dk eller www.hovslagfrasleipnir.dk

Bogen om Nordens ældste hesterace kan fås i Danmarks ældste boghandel: Betty Mogensens boghandel i Hjørring.