Syng med i kulturcaféen i Hjørring
Caféen byder på sang, hygge og kaffe til syng-sammen-aften for alle interesserede
HJØRRING: Så kalder KulturCaféen igen til ”Syng-sammen-aften” mandag 19. november klokken 19 til ca. 21.15.
Lissy Strier står for aftnens sangvalg den første time – så er der kaffe, og deltagerne medbringer traditionen tro selv spiseligt hertil.
Den sidste time er der ønskekoncert, hvor alle kan vælge sange fra højskolesangbogen.
Anne Marie Dal er den gode pianist, som på bedste vis fører deltagerne igennem aftnens skønne program.
Alle er velkomne til caféen, der ligger på Trollhättanvej 18 i Hjørring.
Læs mere på: www.kulturcaféen-hjoerring.com