Man laver de øvelser, som terningerne viser. Foto: Kirsten Olsen
Livet her

Sved på panden og sprit på hænderne: Fagskole fik besøg af firmaidrætten

02. december 2020 kl. 11:57

- Selv om vi i den grad skal passe på og spritte af - og holde afstand - så er det stadig muligt at dyrke sammenholdet med smil på læben samt sved på panden, fastslår Lisa Bjerre Slothuus fra Hjørring Firmaidræt

Og det var lige hvad eleverne på Vittrup Fri Fagskole gjorde, da de havde besøg af Hjørring Firmaidræt.

Der var lagt op til en sjov og aktiv formiddag med blandt andet bazooka-dart og farvefræs. Eleverne gik til aktiviteterne med friskt mod og havde en sjov og afvekslende dag.

Rammerne var nøje sat med inddeling af eleverne, egne aktivitetszoner og masser af sprit.

- Firmaidrætten har meget erfaring med at afvikle aktiviteter med øje for lokale restriktioner, og erfaringen er, at eleverne får en rigtig god oplevelse, mærker sammenholdet og oplever det som et friskt pust i en tid, hvor det meste går op i restriktioner, siger Lisa Bjerre Slothuus.

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu