SuperBrugsens flagmatch afviklet i Løkken Golfklub
Søndag den 14. april fik Løkken Golfklub afviklet årets første Klubturnering.
39 spillere havde meldt sig til turneringen. På en, i øvrigt flot dag, med masser af sol, fik vi alligevel en noget kølig dag. Dagen startede med omkring 0 grader, og en rigtig kold vind, så de vejrmæssige udfordringer var store. Men ellers en god dag.
Efter morgenkaffen, sponseret af Super Brugsen, og ”en lille en”, tog vi hul på denne kølige dag. Det var nu ikke fordi man kunne se det på resultatet, generelt fine resultater, så tidligt på sæsonen.
Resultaterne blev:
Herre A: Nr. 1 Flemming Pedersen LGK, der endte på Green hul 18. Nr. 2 Carsten Olesen Silkeborg Ry GK.
Herre B: Nr. 1 Carsten Mikkelsen LGK, Nr. 2 Per Asdal LGK.
Herre C: Nr. 1 Arne Davids LGK. Nr. 2 Noralf Langeteig LGK.
Dame A: Nr. 1 Ulla A. Jeppesen LGK, Nr. 2 Mette Bjerg LGK.
Alle fik præmier sponseret af SuperBrugsen.