Billede beskrivelse

Stumfilm i Lønstrup Café Bio

Ernest Pedersen spiller på opretstående klaver, mens filmen vises på lærredet

28. januar 2019 kl. 06.19

HJØRRING: Lønstrup Café Bio fortsætter helt som sædvanligt den mangeårige tradition med én gang i løbet af vinteren at holde stumfilmaften, således at stumfilmentusiasterne også kan blive tilgodeset.

Denne gang afholdes begivenheden lørdag 2. februar. Aftenens program starter med spisning klokken 19.

Biografen viser klassisk stumfilm fra starten af forrige århundrede - til akkompagnement af ingen ringere end Ernest Pedersen på opretstående klaver.

Før filmene serveres, ligeledes traditionen tro, skipperlabskovs i rigelige mængder.

Det koster 100 kroner at deltage i aftenen, og der skal ske tilmelde til Lønstrup Café Bio senest to dage før på: lonstrupcafebio@gmail.com

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste