Strygende indsamling af affald i naturen omkring Hirtshals

26. april 2018 kl. 08.31

Løbeklubben Havstrygerne deltog søndag i Danmarks Naturfredningsforenings årlige landsdækkende affaldsindsamling.

Mange havstrygere og andre lokale gav en hånd til naturen omkring Hirtshals, og samlede bl.a. affald ind langs Hovedvejen, på Leret, på Husmoderstranden og i Lilleheden Klitplantage.

Laila Zielke fra Havstrygerne fortæller, at der i alt blev indsamlet over 100 kg affald og 300 dåser på de to timer indsamlingen varede:

- Men der kunne have været indsamlet endnu mere, for der ligger utroligt meget stort og små skrald derude. Også på strandene, hvor der hver dag skyller marint affald op.

I den forbindelse havde Havstrygerne og Nordsøen Oceanarium lavet et samarbejde omkring affaldsindsamlingen.

Nordsøen Oceanarium har netop nu fokus på marint affald, med deres udstilling “Plastic Fantastic".

- Havstrygerne ser allerede nu frem til landsindsamlingen næste år, og håber at endnu flere vil afsætte et par søndagstimer i en god sags tjeneste, slutter Laila Zielke.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste