Billede beskrivelse

- Stress er ingen sygdom, men stress kan udløse sygdom

Foredrag med psykolog i Forsamlingsbygningen

10. marts 2019 kl. 09.08

HJØRRING: - Stress er ingen sygdom, men stress kan udløse sygdom.

Sådan lyder det fra psykolog Bjørn Danielsen, der holder foredrag torsdag 14. marts i Forsamlingsbygningen i Østergade i Hjørring klokken 19.

Bjørn Danielsen, Psykolog-Centret i Frederikshavn, har været psykolog i over 45 år og kommer og fortæller om mange års erfaring med stressede klienter. Ligeledes vil han fortælle om de sidste års forskning omkring stress.

- Stress opleves forskelligt fra person til person og kommer også til udtryk på forskellig måde. Personens psykiske styrke kan også være en årsag til at nogle reagerer hurtigere end andre med at få hjælp, når de føler sig stressede. Kom og få lidt viden og forslag til at undgå stress, lyder det fra arrangøren, som er SIND i Hjørring.

Alle interesserede er velkomne.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste