Billede beskrivelse

Strejf gæster Vraa

Vraakoncerterne kalder til session 6. marts

05. marts 2020 kl. 13.01

VRAA: Så kaldes der ind til endnu en i række af Vraakoncerten - nemlig koncerten Strejf.

Det sker fredag 6. marts kl. 19.30 i Kunstsalen på Højskolen.

Koncerten leveres af to brasilianske percussionister Bernardo Aguiar og Gabriel Policarpo, den franske bassist Brice Soniano og den danske pianist Carsten Kær Nielsen.

De seneste otte år har de arbejdet sammen og de møder os med alt fra sfæriske ballader til eksplosive percussionudbrud, et sted i grænselandet mellem jazz, brasil, folklore og klassisk – bundet sammen af en unik lyd og med en til tider nærmest telepatisk fornemmelse for fælles improvisationer.

Udtrykket er varmt, farverigt, sprudlende og melodisk.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste