HJØRRING: Allehelgensdag markeres i Sct. Catharinæ Kirke med en musikgudstjeneste om eftermiddagen kl. 16 den 4. november, hvor Mozarts Requiem opføres af kirkekor og hertil knyttede projektkor, 2. og 3. g’erne fra musiklinjen på Hjørring Gymnasium, Vor Frelser Kirkes kor fra Aalborg og Nordvestkoret fra Thisted. Herudover synges solistpartierne af nordjyske sangere: Sopran, Katrine Bach Skovmand, alt Marie Kjeller, tenor Jens Olav Heckmann og Søren Ohlsen, bas. Rekviet musikledsages af organist Thomas Abildgaard på klaver og en strygekvartet fra Aalborg symfoniorkester. Direktion af kor og musikere forestås af dirigent Morten Ahti organist i Aabybro kirke.
Der er gratis entré til Allehelgensgudstjenesten i Catharinæ.
Stort, musikalsk set up ved Hjørring-gudstjeneste
Musikgudstjeneste i Sct. Catharinæ Kirke, hvor flere kor og sangere medvirker, når Mozarts Requiem opføres
27. oktober 2018 kl. 11.50