Stormen Hans overraskede de fleste
Hvis du har tæt på mindst omkring et halvt århundrede på bagen, så husker du nok blæsevejret fra et par danske orkaner - i 1981 væltede vinden hele 10% af Rold Skovs begroede areal, mens december-orkanen i 1999 hærgede særligt den sydlige del af landet.
'Hans' fornylig var ikke i samme kategori, men alligevel syntes dette lavtryk at komme bag på mange i Løkken og omegn - så tit plejer der jo heller ikke at være storme i starten af august.
Fra Sankt Hans til Storm Hans
Sommeren så med solperspektiv ud til at blive yderst lovende, da der fra slutningen af maj og flere uger frem var fantastisk solskin - der var endda tørke, og flere landmænd var naturligt mindre glade deraf.
Omkring Sankt Hans begyndte det så at vende med mere ustadigt vejr, og det har faktisk siden præget vejrbilledet meget i form af flere dage med skyer og regn - på trods af, at Løkken Koncert forløb i strålende solskin på en af de dage, hvor det var gedigent sommervejr.
Badehusene på afveje i Løkken
Igennem årene har det ikke været usædvanligt, at badehusene i Løkken er blevet påvirket af vejr og vand, men alligevel overraskede det mange, hvor kraftig stormen Hans var.
Således måtte Brdr. Sand komme en del af husene til undsætning med et tidligt sensommerexit, ligesom der også var væltede træer i området - herunder blandt andet ved Vendsyssels Plantage og på en grusvej i et sommerhusområde i Nr. Lyngby.
Da stormen med de kraftige vindstød havde lagt sig, så kunne man gå rundt og få et indtryk af naturens kræfter - og et større oprydningsarbejde kunne efterfølgende begynde.