Stor lokal arbejdsplads med 100 ansatte: I øjeblikket sælges meget til hospitaler og beredskabsstyrelser
Scanvogn A/S på Hovedvejen i Tornby har godt gang i salget, oplyser en af hovedaktionærerne, Frits Stjerne.
- Vi har travlt - selv her i coronatiden får vi mange ordrer på nye vogne. Vi sælger i øjeblikket til hospitaler og til beredskabsstyrelser landet over, siger han.

Frits Stjerne og Finn Andersen, som er de to hovedaktionærer i Scanvogn, begyndte produktionen i Sindal i 1995, men allerede i 1997 stod nye og større lokaler klar i Tornby.
I 2007 var man helt oppe på at sælge 3000 vogne, men på grund af corona har man i 2020 været nede på et salg på 1200 vogne - og det budgetterer man også ed i 2021.
- Vi beskæftiger ca. 100 mand i Scanvogn i alt, fortæller Frits Stjerne, der tilføjer, at man er i konkurrence med vogne fra blandt andet Tjekkiet og Polen - men fokus på kvalitet og konkurrencedygtige priser sikrer ordrerne.
