Største julemarked nogensinde på Børglum Kloster
I to weekender i november rykker julestemningen ind på Børglum kloster til årets julemarked
BØRGLUM: Julemarkedet holdes 16. - 18. november og 23. - 25. november. Der er flere boder end nogensinde med over 40 boder i håndværk, kunst og delikatesser.
Julemarkedet afholdes over seks dage fordelt på to weekender i november. Julemarkedet er en tradition på Børglum Kloster hvor klosterets gæster inviteres med ind i Anne og Hans Rottbølls private stuer og kongesalen.
Stuerne og kongesalen er ellers lukke for besøgende resten af året, men i anledningen af julemarkedet bliver både stuerne og kongesalen åbnet for besøgene. Stuerne og kongesalen er pyntet op til lejligheden efter alle kunstens regler.
Boderne til dette års julemarked kan findes rundt omkring på klosteret. Juleboder placeres i klostergården, munkekælderen, herregårdshestestalden og i tre etager i Østfløjen. I de mange boder kan man finde alt fra håndværk, julepynt, dekorationer, kunst, delikatesser og meget mere.
Til julemarkedet kan man også opleve den næsten 1000 år gamle klosterkirke, der vil oplyses med stearinlys er hele kirken er pyntet i anledningen af julen.
Musikken vil også spille til julemarkedet. Et nisseorkester vil spille de kendte sange i løbet af markedsdagene og hver dag kl 13.00 afholdes der mini-koncert i Klosterkirken ved. Anne-Marie og Benedicte Rottbøll akkompagneret af Lene Frederiksen.
Som noget helt nyt i år kommer det et nyt ekstra åbent tirsdag 20. november imellem de to julemarkedet. Her åbner Børglum kloster for første gang for det nye julearrangement ”Julen i al sin pragt”. For første gang nogensinde kan klosterets gæster opleve Børglum klosters private stuer og kongesalen efter mørkets frembrud. Et udvalg af boderne fra julemarkedet vil også deltage på aftenen. Aftenen med ”julen i al sin pragt” afsluttes med julefyrværkeri kl. 20.