Stjernespækket jul hos Arnold Busck i Hjørring
Ole Henriksen, Sara Blædel og Leif Davidsen gæster boghandler i Metropol
HJØRRING: Der plejer hvert år at være mange kendte mennesker på besøg hos Arnold Busck op til jul og dette år er ingen undtagelse.
I år gæster Sara Blædel, Leif Davidsen, Ole Henriksen, Jakob Kjeldgaard, Jesper Nøddesbo og youtube-stjernen ComKean boghandleren i Metropol ShoppingCenter.
Julens mange bogsigneringer skydes i gang onsdag 28. november fra klokken 16.30 til 17.30, hvor Danmarks ubestridte krimidronning Sara Blædel slår vejen forbi for at signere sin nye krimi ”Den tredje søster”. Bogen er tredje og sidste bind i serien om Ilka.
Allerede dagen efter, torsdag 29. november fra klokken 16 til 16:45 er det professionelle håndboldspiller Jesper Nøddesbo, som sætter sin signaturer i den nye biografi ”Yes Man”.
Lørdag 1. december fra klokken 15 til 17 er det hele Danmarks Ole Henriksen, der sætter julehyggen i gang, når han kommer på besøg for at dele smil og krammere ud, tage selfies og signere sin nye biografi ”Det skal føles godt”.
Ugen efter er det den tidligere professionelle fodboldspiller og nuværende TV vært på Robinson Ekspeditionen, Jakob Kjeldbjerg, som signerer sin nye biografi ”Survivor” torsdag 6. december fra klokken 16 til 17.
Lørdag 8. december er der godt nyt til alle gamers, når YouTube stjernen ComKean kigger forbi for at signere den ny bog ”Roblox - Kom ind i spillets verden” fra kl. 13 til 15.
At Leif Davidsen besøger Arnold Busck op til jul er efterhånden ved at blive en juletradition, da det nu er tredje år i træk, at den populære forfatter kommer på julevisit. Leif Davidsen signerer sin nye bog ”Tag ikke imod pølse i Moskva - og andre historier” lørdag 15. december klokken 13 til 14.
Alle signeringsarrangementerne foregår på centertorvet i Metropol ShoppingCenter.