Stemningsfuld genindvielse i Rubjerg

21. august 2020 kl. 06.00

KOMMUNEN: Strandfogedgården i Rubjerg, tæt på Rubjerg Knude har gennemgået en stor forandring i år.

For det første er Vendsyssel Historiske Museum rykket ud, og for det andet er stedet nu udlejet til parret Karin Stremme og Allan Strandskov.

Parret med en fortid i turistbranchen har nyindrettet stedet.

De har lavet en café i den tidligere kostald og indrettet laden med brugskunst og retro i stor stil.

De har store forventninger til en fremtid her i de unikke historiske omgivelser, og som en markering af, at caféen nu er i gang, afholdtes en art genindvielse forleden aften.

Det skete med fortælling om stedet, rundvisning og koncert i stalden med Lars Jakobsen Trio.

Arrangementet trak fulde huse, og publikum oplevede en stemningsfuld aften med både fortællinger fra Rubjerg og Lønstrup, fællessang og koncert.

En festlig indvielse, som gav startskuddet til et sted og en café, som også fremover vil rumme arrangementer, der kan samle både lokale og turister.

Aftenen var lavet i samarbejde med foreningen Norden, Lokalhistorisk Forening, landsbyrådet og med støtte fra kommunens kulturpulje.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste