Stærke hits i Lønstrup
I lørdags på Hotel Kirkedal i Lønstrup vendte en af de store, danske rock-navne fra 90’erne tilbage efter en lang pause - nemlig vores kære Henning Stærk, som havde sin glansperiode i 90erne, hvor han udgav de fantastiske plader Dreams to remember, Hard du handle og Smalltown Saturday Night. Derfor var forventningerne store for de mange folk som var mødt op. Stærk mødte op på krykker og blev hjulpet på scenen, og satte sig ned sammen med to unge fyre med hver sin guitar - og så tog fanden ved dem og ud af højtalerne lød nummeret Fire. Genhørelsens glæde var total og så fortale Stærk om hele sit liv - fra han var med i Gnags og hvordan han en gang mødte Johnny Cash i Aalborg.
Trioen spyttede det ene hit ud efter det andet, og man ku virkelig mærke, at man havde savnet ham. Da Henning Stærk Trio havde givet ekstra-nummer med Smalltown Saturday Night, vandrede vi glade ud i sommernatten
Koncerten var arrangeret af Spar Event i Lønstrup.
Tom Jespersen