Stærk markedsføring er vigtig

Fin opbakning til generalforsamlingen i Hirtshals Handel og Erhverv

27. februar 2020 kl. 15.26

HIRTSHALS: Ikke uventet blev markedsføringen af Hirtshals et debatemne på Hirtshals Handel og Erhvervs generalforsamling.

Det vidner om, at foreningens medlemmer alle har en mening om behovet for markedsføring - og det anerkendte formanden Dorte Schaltz fra B&B, da også.

- Det er også noget der optager bestyrelsen rigtig meget på hver eneste bestyrelsesmøde, fordi det er så vigtigt for Hirtshals, at det bliver gjort bedst muligt, så byen bliver så synligt som overhovedet muligt, forsikrede formanden Dorte Schaltz.

Inden debatten havde Dorte Schaltz aflagt beretning, som blev enstemmigt godkendt.

I beretningen kom formanden blandt andet ind på vigtigheden af at synliggøre Hirtshals.

For at skabe fokus på Hirtshals og for at vi har noget at tilbyde turister og borgere, er det nødvendigt med markedsføring og events.

- Hvis det kun er de handelsdrivende i midtbyen, der skal betale kontingent rækker det ikke til events og markedsføring.

- For at Hirtshals forsat skal kunne udvikle sig, er det vigtigt, at vi løfter i samlet flok, og vi er derfor taknemlig for alle dem, der støtter op om Hirtshals Handel og Erhverv, sagde formanden.

Hun understregede at der nu er kommet struktur på de enkelte bestyrelsesmedlemmers funktioner ligesom, der er tilgået et aktivitetsudvalg, som gennem året er kommet med mange gode ideer og gennemført nye som gamle events, som kommer både de handelsdrivende, turister og byens borgere til gavn.

Men ud over synliggørelse er det også vigtogt at man undgår at kannibalisere hinanden.

- Det er ingen hemmelighed, at vi står overfor udfordringer mht. Doggerbanke – Stoltzes Plads.

- Der er uenighed mellem byrådet og en stor del af de handelsdrivende om, hvorvidt det vil være til gavn for Hirtshals med endnu en dagligvarebutik og, om dennes placering udenfor midtbyen vil resultere i, at der bliver butiksdød i centrum. Hirtshals Handel og Erhverv har haft besøg af den detailhandelseksperten Bruno Christensen, som har skrevet en vurdering. - Han er forstående overfor vores bekymring.

- Det ville være ærgerligt, hvis butikkerne må dreje nøglen, nu hvor vi har godt gang i modige iværksættere, lød det i beretningen.

Regnskabet blev gennemgået af statsautoriseret revisor Per Larsen fra BDO i Hirtshals, og han kunne fortælle at foreningen kan mønstre et overskud på 43.235,00.

Samtidig har Fonden efter Hirtshals Strømforsyning eftergivet en gæld fra relæer til lysmasterne i forbindelse med julebelysningen i Hirtshals, hvilket nu betyder, at der er en egenkapital på knap 100.000 kroner.

Regnskabet enstemmigt godkendt.

Tommy Høj fra Høj Data berettede om de mange aktiviteter, som aktivitetsudvalget har haft med at gøre igennem året 2019, Hirtshals er én af de byer i Danmark der holder flest aktiviteter, og det viser sig jo også i de mange butikker der er i Hirtshals - butikkerne, der bliver flere og flere, fordi der stadig kommer nye til.

Der var nyvalg til bestyrelsen idet Pia Harbo og Jan Knudsen ikke modtog genvalg, så i stedet blev Niels Chr. Jacobsen direktør i Jyske Bank, sammen med Christina Lund fra Lund Interiør, valgt ind i bestyrelsen.

Som suppleant blev Ostemanden i Hirtshals, Poul Niemand valgt.

Valg af revisor var genvalg af BDO.

Under eventuelt var der ønsker om et budget for 2020, og det lovede Handelschef Per Martensen ,at der ville blive lavet.

Formanden takkede for en god aften, og afsluttede sammen med dirigent advokat Olav Pedersen aftenens generalforsamling for Hirtshals Handel og Erhverv.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste