Billede beskrivelse

Spøgelsesbilist og lav sigtbarhed gav travlhed hos politiet

Melding om spøgelsesbilist og lav sigtbarhed gjorde, at Nordjyllands Politi og Beredskab havde en travl mandag morgen

07. marts 2022 kl. 09.51
Opdateret kl. 20.53

HJØRRING: Trafikalt var det en travl mandag morgen for Nordjyllands Politi, der modtog flere meldinger om uheld. Først var to biler i sydgående retning stødt sammen på motorvej E39, hvor der dog kun skete materiel skade. Kort efter var tre biler involveret i en uheld i nordgående retning klokken 07.36, hvor en af førerne er blevet kørt til tjek på hospitalet.

- Der var lav sigtbarhed her til morgen, hvilket formentlig var medvirkende til, at bilisterne stødte sammen. Det var en af førerne, som blev kørt til tjek på hospitalet, men der var umiddelbart ikke nogen alvorlig personskade, oplyser vagtchef hos Nordjyllands Politi, Jesper Sørensen.

Omtrent samme tid modtog politiet også en anmeldelse om en spøgelsesbilist, som kørte i nødsporet i nordgående retning. Det var dog ikke en, som politiet fik fat i, fortæller vagtchefen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste