Spejdere sælger juletræer
Hvis der er en juletradition, som de fleste danskere kan blive enige om, så er det at der skal stå et juletræ i stuen.
En anden tradition er, at KFUM spejderne i Højene sælger juletræer.
I år er ingen undtagelse, og spejdergården på Enebærvej er fyldt med flotte juletræer, som spejderne og deres forældre har fældet og hentet til Højene.
Overskuddet fra salget af juletræer går ubeskåret til spejderne, og er et kærkomment tilskud til arbejdet med områdets unge. Spejderne håber derfor, at mange vil støtte dem, og købe et juletræ hos dem.
Der sælges juletræer hver weekend i december.