Billede beskrivelse

Spejdere fejrer 90 års fødselsdag

02. maj 2017 kl. 08.45

KFUM spejderne, Halvejen i Hirtshals er trods sine snart 90 år en organisation med masser af liv og kreativitet, og traditionen tro afholdes der således også i år stort loppemarked den første lørdag i maj.

Loppemarkedet finder sted lørdag den 6. maj kl. 9.00 - 15 i Spejderhuset på Halvejen i Hirtshals.

- I forbindelse med loppemarkedet håber vi rigtig mange af byens borgere vil rydde lidt ud i gemmerne og donere effekterne til os. Der er delt en grøn seddel ud til alle husstande i byen, hvorpå der oplyses, hvornår der samles ind til loppemarkedet, skriver spejderne i en pressemeddelelse.

Loppemarkedet er en betydningsfuld aktivitet for spejderne da der er brug for penge til at drive en frivillig forening.

Der er også en tombola som også er en vigtig aktivitet. Her er der mulighed for at støtte spejderarbejdet ved at købe lodder og man kan måske være så heldig at vinde nogle af de gaver, som erhvervslivet i Hirtshals har doneret.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste