Billede beskrivelse

Spa-komedie på Vendelbohus

Hjørring teater viser foretillingen Modne damer i morgenkåbe

08. marts 2020 kl. 10.01

HJØRRING: I ”Kvindeugen”i Hjørring viser Hjørring Teater forestillingen ”Modne Damer i Morgenkåbe”.

Det er en ny dansk komedie skabt af humoristen og satirikeren Ann Mariager, der har skrevet stribevis af tekster til kvinder i TV, revy og teater, bl.a. forestillingerne ”Byens Bedste Bryster” og Tivoli Revyen.

Komedien vises søndag eftermiddag 15. marts på Vendelbohus.

Starten går præcis kl. 16.

Her kan man opleve de tre skønne kvinder Sofie Stougaard, Ann Hjort og Pernille Schrøder.

Det er en forrygende spa-komedie med opsang, eftertanke. Når den værste ungdom er overstået.

Endelig en forestilling for kvinder, med kvinder og hvor alder, rynker og sexlyst bliver centrifugeret i et kvindeligt Woody Allensk univers.

Vi er på spaen ”The Oasis”, et af tidens populære slap-af-templer, hvor atmosfæren emmer af indre fred, balance og selvforkælelse.

Men det varer nu ikke så længe.

Tre gode veninder mødes for at fejre en 60 års fødselsdag.

Det er Susanne, der fylder rundt, og hun har inviteret pigerne på wellness-ophold, en weekend med bløde badekåber, ansigtsmasker og en afsluttende gourmet-middag.

Dér i idyllen vender kvinderne de spørgsmål, der melder sig, når man har overstået den værste ungdom, er blevet lidt klogere og har fået et par skrammer i lakken:

Hvordan kan det være, at man engang var ”for meget” – men nu er der ingen, der ser én mere? Nu er man nærmest usynlig.

Er der et liv efter de 60 ? Og ikke mindst: Er der et sex-liv?

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste