Billede beskrivelse

Sorteringsfejl af personlige stemmer i Hirtshals - ændrer dog ikke byrådets sammensætning

18. november 2021 kl. 14.41
Opdateret 09. juni 2022 kl. 11.05

En Sorteringsfejl under optællingen af de personlige stemmer for flere kandidater til kommunalvalget gav torsdag morgen anledning til endnu en fintælling af stemmerne afgivet i Hirtshals. De sorteringsfejl der er sket under finoptællingen onsdag, er isoleret til alene at være sket for valgstedet i Hirtshals, oplyser Hjørring Kommune i en pressemeddelelse.

Samtlige stemmer på alle kandidater og listestemmer afgivet på dette valgsted er torsdag formiddag blevet fintalt igen og indberettet til KMD. Der er dog ingen af fejlene, der rykker ved resultatet i forhold til, hvem der er blevet valgt ind i byrådet i Hjørring Kommune og kandidaternes interne rækkefølge, oplyses det.

Valgbestyrelsen har på et møde i dag fået en redegørelse for dagens fintælling af samtlige stemmer afgivet på valgstedet i Hirtshals - samt resultatet af denne fintælling. Efterfølgende har valgbestyrelsen godkendt både fintælling og det endelige resultat.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste