Billede beskrivelse

Sommerkoncert i Den Blå Café i Lønstrup

24. juni 2017 kl. 08.07

Den lokale musiker og sanger Mikael K, som til dagligt også bestyrer orkestret Klondyke, stiller onsdag 5. juli klokken 19 op og spiller sommerkoncert i Den Blå Café - Den Gamle Biograf - i Lønstrup. Han indtager scenen med sine instrumenter - guitar, banjo, mundharpe - og sine vedkommende anekdoter og historiefortællende sange.

Mikael K er en moderne folkesanger; - en farvestrålende singer/songwriter, der mestrer det danske sprog - og en underfundig storyteller.

Siden koncept-albummet Sange fra nord udkom i maj 2014 er der blevet arbejdet på nye sange i sangskriverværkstedet på Klondyke Ranch beliggende lidt uden for Børglum.

Denne aften bliver noget af det nye materiale præsenteret sammen med sange fra det efterhånden store bagkatalog.

Den nordjyske trubadur og sangskriver Mikael K har siden 2002 med sit band Klondyke udgivet seks anmelderroste albums med dansksprogede sange:

Mikael K har modtaget Danmarks Radios P4-pris 2007, Bjørn Afzelius-prisen 2008, Gelsted-Kirk-Scherfig prisen 2011 samt en Danish Music Award-Folk 2012/13 som Årets Sangskriver.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste