Sommerens trafikregulering er trådt i kraft: Her er der nu ensrettet
Så er der traditionen tro trafikregulering gennem Løkken midtby.
Det betyder, at Nørregade er ensrettet fra Vendelbogade og at Søndergade er ensrettet fra Toldbodvej.
På de to gader kan man kun køre ind i byen. Ud af byen skal man følge andre ruter.
Desuden er Vendelbogade ensrettet udad. Fra Løkkegade og ind mod Nørregade må man tage en anden rute.
Reguleringen er trådt i kraft og gælder i højsæsonen.