Billede beskrivelse

Solfilm er populært i både biler og bygninger

Marcus Nordberg er flyttet i nye lokaler på Frederikshavnsvej med Auto Solfilm Danmark

02. april 2020 kl. 14.24

HJØRRING: Firmaet Auto Solfilm Danmark er flyttet i nye lokaler på Frederikshavnsvej 116 i Hjørring.

- Vi har mærket øget efterspørgsel på solfilm til bygninger, og det kræver god plads, så derfor er jeg flyttet i lidt større lokaler, lyder det fra firmaets ejer Marcus Nordberg.

Han tilbyder professionel montering af kvalitets-solfilm til både biler og bygninger.

- Og uanset om det er privat- eller erhvervskunder, så står vi klar til at opfylde deres behov, tilføjer Marcus Nordberg.

- Jeg har - siden 2015 - hjulpet private og erhvervskunder med deres ønsker om solfilm. Det har været alt lige fra afskærmning i eksempelvis kontorer til at montere solfilm i landmandens traktor eller entreprenørmaskiner, fortæller Marcus Nordberg.

- Jeg oplever også, at mange ønsker afskærmning i deres varevogn for at mindske risikoen for tyveri – da det er sværere at se værdigenstande-

- Ved at benytte solfilm i din bil, beskytter du både dine børn og hund imod varme og solens uv-stråler. Du mindsker også, at interiøret i din bil falmer – det samme gælder for møbler og andet inventar i boligen.

- Store vinduespartier er ofte en udfordring i hjemmet - flot ser det ud, men når først solens stråler har varmet et lokale op, er det svært at komme af med varmen igen. Det er en af de problemstillinger, som vi ofte får henvendelser om, fortæller Marcus.

Effekten ved solfilm er ifølge Marcus ikke alene et bedre og mere energibesparende indeklima.

- Det giver også et eksklusivt look – både til din bil eller bolig.

Og selvom solens stråler bliver dæmpet effektivt ved hjælp af solfilm på vinduerne, er der fortsat frit udsyn ud.

Marcus Nordberg kører ud til kunder i hele Nordjylland, og kunder længere ude i landet servicerer han også gerne.

Auto Solfilm Danmark har netop haft fem års jubilæum.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste