Sognepræst fra Hirtshals til Frederikshavn
Sognepræst Susan Bisgaard Storm er blevet ansat som sognepræst i Bangsbostrand Sogn i Frederikshavn, og derfor er der afskedsgudstjeneste for hende søndag den 18. juni kl. 10.30 i Hirtshals Kirke.
Susan Bisgaard Storm blev sognepræst i Hirtshals for halvandet år siden efter, at hun i nogle år havde haft et lignende embede i Sindal og Astrup sogne.
Ved afskedsgudstjenesten i Hirtshals Kirke medvirker kirkens voksenkor og sangerinden Line Mortensen.
Derefter er menighedsrådet vært ved en kirkefrokost i kirkecentret.