Sogneaften: Fra Eritrea til Danmark
Kefeti og Hagos fortæller om deres liv i Eritrea og om livet her i Danmark
HORNE: Tirsdag 3. marts er der igen sogneaften i Menighedshuset i Horne. Denne gang er udgangspunktet i det lille land Eritrea.
- Det er nemlig Kefeti og Hagos - begge født og opvokset i Eritrea - der kommer og fortæller om deres liv hjemme i fædrelandet og om livet her i Danmark, samt om deres flugt - og hvordan de er havnet her i vores kommune, lyder det fra arrangørerne.
Eritrea var fra Fra 1885 til efter 2. Verdenskrig underlagt Italien; herefter blev det et britisk protektorat, og senere bestemte FN, at landet skulle indgå i føderation med Etiopien. 30 års frihedskampe fulgte inden landet blev selvstændigt. Selvstændigheden kom i 1993. Så det er en meget ung nation. Der har været grænsekrig mellem Etiopien og Eritrea, og konflikten er endnu ikke helt løst - og forsøg på at udvikle et demokrati i Eritrea er ikke mislykket.