Billede beskrivelse

Snart er der fut i Krummetoget igen

09. februar 2023 kl. 12.06

Krummetoget er ved at blive gjort klar til det igen at komme på sporet. Lokomotiv og de to vogne er kørt til JPS på Vandværksvej 25 i Hjørring, hvor de får en kærlig behandling.

- Det har været lidt hårdt ved det 25 år gamle tog, at det har kørt en ekstra lang tur for at komme til Perronen på Springvandspladsen pga. renoveringen af Strømgade, fortæller Krumme og fortsætter:

- Men nu bliver hele toget set efter hos de dygtige folk hos JPS, så skal der nok blive fut i det gamle tog igen.

Planen er, at Krummetoget kommer på gaden igen lørdag 4. marts kl. 11. Det skal fejres med borgmester Søren Smalbro, formand for Hjørring Handel Betina D. Jensen og handelschef Rikke Ejsenhardt - og rigtig mange børn.

- Hjørring Handel har en plan om, at fejre togets 25 års jubilæum - evt. en lørdag når det bliver sommer - så skal der være fest i Vor Dejlige By Hjørring, fortæller Krumme.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste