Smukt og ret besværligt: Bilister og cyklister i sneglefart
HJØRRING: Store dele af Vendsyssel stod fredag morgen op til sne samt glatte veje og fortove.
For bilisterne betød det listefart på både motorveje, hovedveje og mindre veje. Da en del bilister allerede har satset på, at foråret har fået overtag, var deres vinterdæk udskiftet med sommerdæk - og det gjorde ikke udfordringerne mindre. Saltsprederne arbejdede på højtryk for at gøre vejene mere sikre at færdes på.
Smukt så det også ud. Fotograf Bente Poder fangede fra morgenstunden disse smukke motiver i Hjørring-området, inden sneen igen væltede ned.