Billede beskrivelse

Slægtsforskning fra fødsel til død

08. oktober 2017 kl. 19.55

Torsdag 12. oktober fra kl. 14.30 til 16.30 indbydes til et ekstra møde i Slægtsforsknings Caféen.

Anledningen er emnet for efterårets første møde i Caféen: "Fra fødsel til død".

Her var ideen livet igennem, at følge møller i Vittrup, Ottenius Christensen, i kirkebøger, folketællinger og andre databaser. På grund af tekniske problemer kom Arne Christensen nemlig ikke igennem stoffet, og han vil derfor repetere og færdiggøre projektet ved et nyt møde.

Caféen holdes som sædvanlig i den tidligere byrådssal på det Gamle Rådhus i Hjørring.

Alle kan gratis deltage i arrangementet.

Under mødet bydes der som sædvanlig på kaffe/the med småkager og en god snak, samt dialog med instruktøren.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste