Det bliver en aften med elverfolk og ellepiger og måske ser deltagerne også en flagermus. Foto: Naturvejlederne Hjørring Kommune
Skumringstur i det grønne
Kom med på en vandring i den dejlige natur på Landskabs og Landbrugsmuseet i Mosbjerg.
Turen er et led i Hjørring Kommunes naturvejlederordning og det et er Lars Danielsen fra Skoletjenesten ved Vendsyssel Historiske Museum, som leder turen.
Deltagerne hører om de ting, folk troede på i gamle dage og mærker den begyndende nattestemning.
- Det bliver en aften med elverfolk og ellepiger og måske ser vi også en flagermus. Du kan opleve, hvordan det var før vi fik elektrisk lys og måtte nøjes med petroleumslamper.
Turen er særligt egnet for familier med børn fra 10 år.
Alle kan bare møde på tirsdag 13. juni klokken 21. Der tilrådes fornuftigt fodtøj og påklædning efter vejret.