Billede beskrivelse

Skulderklap til skohandler i Hjørring

26. april 2017 kl. 14.04

zjoos Hjørring og Posh Shoes Hjørring åbnede begge i august 2014 og har siden åbningsdagen haft meget stor succes med deres nye tilgang til sko-verdenen, hvor de startede ud med at vise nye mærker og brands, som man ikke lige havde i Hjørring.

- Udover det tog vi - og gør det stadig - selv på messer, blandt andet til Italien og finder spændene nye samarbejdspartnere og lidt anderledes sko til konkurrence dygtige priser, som vi med stor succes sælger i Posh Shoes, fortæller Christina Østergaard.

- Så vi er da meget stolte over, at vi af vores kæde, Shoe D Vision i 2016 er blevet kåret som nummer 2 som "Årets Drivere" i zjoos Danmark, fortæller Christina Østergaard, der er indehaver af begge butikker i Østergade.

- At komme i betragtning overhovedet til at blive "Årets Drivere" betyder, at man gør det godt, men vi går da selvfølgelig efter at blive nummer 1, smiler Christina Østergaard.

- Men at blive nr. 2 allerede efter 2 år i kæden er også ganske tilfredsstillende.

Der er en lang række parametre, som skal være opfyldt for at komme blandt de bedste i Danmark.

- Det er service-niveauet i butikken, det er vores indkøb, og hvor dygtige vi er til at sælge de indkøbte varer, hvor stor en del der er interne varer, og hvor stor en del der er fra eksterne leverandører. Og ikke mindst butikkens brutto avance. Alle disse parametre har vi arbejdet benhårdt med i 2016.

- Det er jo rigtig vigtigt, at der er udvikling i butikkerne, at begge - både zjoos og Posh Shoes - fremstår flotte, og at varerne præsenteres flot, i det rigtige lys og at der en tilgængelighed i og til butikkerne.

- Det betyder utroligt meget, at vi har gode og nemme åbningstider, at vi har de rigtige varer på de rigtige tidspunkter og det allervigtigste, at vi har dygtige, kompetente og højt fagligt uddannet personale, som kigger kunderne i øjnene og er engagerede. Det synes jeg altid, at vi prøver på. Det er elementer, vi arbejder rigtig meget med i dagligdagen, og som vi får mange positive tilkendegivelser på, fortsætter Christina Østergaard

Samtidigt med "Årets Drivere" bliver butikkerne samtidigt jævnligt i løbet af året målt på mange andre faktorer, herunder blandt andet vejledning i pleje af sko. Her blev zjoos, Hjørring 31. marts 2017 kåret som nr. 1, når det gælder vejledning i forhold til pleje af sine sko og brug af imprægnerings maskinen IMBOX.

- Vi ser det som en naturlig service at fortælle om vigtigheden af at pleje sine sko og tilbyder altid en grundbehandling i maskinen, da det er en langt kraftigere imprægnering. Zjoos, Hjørring ligger nummer 1 - 48 procent af alle kunder vælger at sige ja tak.

- Vi er alle rigtigt stolte over disse resultater, men det forpligter også i tiden fremover. Og den udfordring er vi naturligvis klar til at tage op..

- Vi har i første omgang allerede fejret begge dele med rundstykker & kage til kaffen, og når vejret bliver lidt bedre laver vi en fejringsfest.

Til daglig er der seks piger i begge butikker.

- Og hvis der er noget vi også er gode til, så er det at feste - så det skal nok blive rigtigt godt, smiler Christina Østergaard.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste