Skolebørn har pyntet juletræ på Torvet
LØKKEN: Både EDC og Feriepartner har et mål om at være meget engagerede i det lokalområde, som de er en del af. Blandt andet har Feriepartner i Løkken doneret midler til Løkken Molefestival, som siden viste sig at løbe med den nationale pris for det bedste oplevelses-arrangement.
I forbindelse med juletiden har bureauleder Julie Spiess fra Feriepartner i Løkken sammen med EDC Merete Justesen og Jonas Kjeldsgård Christensen bedt børnene fra Løkken skoles 0. og 2. kl. lave en juletegning som lige nøjagtigt passede i en lille plastfigur til at hænge på det store juletræ på Torvet.
Forleden kom børnene og hjalp med at hænge pynten på træet, og efterfølgende fik de boller og kakao.