Billede beskrivelse

Skift læsebrillerne ud med linser

01. december 2017 kl. 16.19

Læsebrillen er for 32 procent af danskerne uundværlig i hverdagen, men de færreste ved, at der findes alternativer.

Læsebrillen kan nemlig udskiftes med såkaldte flerstyrkekontaktlinser med læsefelt.

Tirsdag. 5. december er det muligt at få vejledning til flerstyrkekontaktlinser i Synoptik på Springvandspladsen og selv prøve dem gratis i ti dage. Det er nemlig individuelt, om briller eller kontaktlinser er at foretrække, men nu er chancen her for at få personlig vejledning om mulighederne med de nyeste og mest innovative flerstyrkekontaktlinser.

- Kontaktlinser er en meget fleksibel løsning, som kunden kan få skræddersyet efter sine individuelle behov. Nogle har svært ved at tyde bogstaverne på papiret eller se tydeligt på skærmen. Det er helt naturligt, at vores øjne med tiden mister evnen til at fokusere. Vi er derfor glade for, at vi kan tilbyde effektive flerstyrkekontaktlinser til kunden, der vil se godt på alle afstande, fortæller Mark Andersen i en pressemeddelelse. Han er butikschef i Synoptik på Springvandspladsen.

Tilmelding til arrangementet tirsdag d. 5. december eller information om flerstyrkekontaktlinser kan fås ved henvendelse hos Synoptik på Springvandspladsen.

Hver tredje dansker har brug for læsebriller til at læse avis eller skrive beskeder på mobilen. På trods af at så mange danskere dagligt bruger læsebriller, er det kun 39 pct., som ved, at der findes alternativer til læsebrillen. Læsebrillen kan nemlig erstattes af flerstyrkekontaktlinser, som hjælper til at fokusere på tekst, da linserne har indbygget læsefelt.

I modsætning til briller kræver kontaktlinser ofte lidt tilvænning og øvelse for at blive fortrolig med dem, men til gengæld skal de ikke findes frem fra tasken, hver gang der skal læses avis. 44 pct. af de danskere, som bruger læsebriller, har oplevet at glemme læsebrillerne i situationer, hvor de har haft brug for dem, og den situation undgås helt med kontaktlinser.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste