Lisa Sand og Amalie Andersen i "studiet" for at afvikle online banko. Foto: Privatfoto
Livet her

Skal du også være med: Nimmer Nutte og Gamle Ole i festligt online bankospil

Du kan også nå at være med - torsdag aften går det igen løs med online-banko for familier

22. februar 2021 kl. 13:05

Selfie af holdet før "take off". Det er forrest Amalie Andersen og Lisa Sand og bagved praktikanterne Line Kyneb og Birgitte Søndergaard. Foto: Privatfoto

Personalet på Løkken Turistbureau går hele vejen for skabe underholdning både for Løkkens borgere og de mange gæster, som besøger egnen her i vinterferien.

Blandt andet har de arrangeret online Bankospil i helt traditionel stil med nummeropråb med både Nimmer Nutten, Lange Tasker og Gamle Ole.

- Vi ville gerne skabe nogle festlige rammer for vores gæster og andre interesserede, som vi kunne ”samles i” - hver for sig, fortæller SoMe Lisa Sand, som sammen med bureauleder Amalie Andersen og to praktikanter afviklede spillet fra Løkken Turistbureaus kontor.

Og det lykkedes i den grad. Af kommentarsporet fremgik det, at der var deltagerere fra hele landet og Tyskland, Sverige og Canada. Og der var masser af rosende ord med.

- Det var fantastisk at se, at cirka 300 familier spillede med enten over Instagram eller Facebook,

- Vi har efterfølgende fået mange positive tilkendegivelser. Også fra folk som ikke selv havde printet bankoplader, men som bare nød at følge med, tilføjer Lisa Sand.

Arrangørerne fortæller, at der har været stor opbakning fra erhvervet i Løkken, som har sponsoreret meget flotte gevinster og derved gjort online-arrangementet muligt.

Der afvikles endnu et online bankospil torsdag aften, så alle kan nå at være med. Det er helt gratis. Man skal blot udskrive bankoplader fra www.bankopladerne.dk (De originale).

- Vi glæder os til endnu en festlig banko-aften for hele familien på torsdag klokken 20, siger Lisa Sand.

Det er både sjovt og nemt at være med. Foto: Kirsten Olsen

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu