Christina Østergaard og Rikke Ejsenhardt er klar til at sende gæsterne på opdagelse i vinenes univers 16. juli på Springvandspladsen. Glasset får deltagerne med sig hjem
Shopping

Skal du med?: Smag på hele verden, når der holdes vinfestival på Springvandspladsen

08. juli 2021 kl. 15:00

Hjørring Handel er klar med Vinfestival fredag 16. juli på Springvandspladsen.

Det koster 100 kroner at deltage i Vinfestivalen. Deltagerne får udleveret et glas, og herefter kan de gå på smagsopdagelse i de mange vinfristelser. Hele 11 vinleverandører er repræsenteret på pladsen, og de smukke vinglas får deltagerne med sig hjem.

- Smag på spændende vine fra hele verden, lyder opfordringen fra hovedkvinderne bag Vinfestivalen - Christina Østergaard fra zjoos og event- og aktivitetschef i Hjørring Handel, Rikke Ejsenhardt.

- Her kan du møde udvalgte vinleverandører, der hver især har deres helt egen passion for vine fra forskellige områder i verden.

- Der er kun 250 billetter, og dem køber man online, tilføjer Rikke Ejsenhardt.

Der kan købes billetter til Vinfestivalen på hjhandler.dk

Følgende vinentusiaster er repræsenteret på dagen: Hjørring vin og tobak fra Hjørring, Supervin fra Hjørring, Topholdt & Andersen fra Hjørring, Føtex fra Hjørring, Vin til folket fra Hou, Quist Wine fra Aalborg, Piemonte vinimport fra Århus, Nordjysk Vinimport fra Sæby, Finivin fra København, Jakobi vin fra Skanderborg og Vinkrogen fra Silkeborg.

Arrangementet er en del af Hjørring Handels store sommersatsning ”Sommerby Hjørring”, der byder på aktiviteter hver eneste dag for både børn og voksne.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu