Billede beskrivelse

Skal du med?: Lilholt Band går på scenen med lokal live-koncert

22. maj 2021 kl. 07.00

BINDSLEV: Lars Lilholt Band går på scenen i Tannisbugthallen 29. maj.

Foreningen Bindslev Ny Musikforening er arrangør af koncerten, og billetsalget er i gang på www.bindslevnymusikfestival.dk

Foreningen frister med livemusik og god stemning, og formand for musikforeningen, købmand Karlo Thomsen, håber og tror på, at der bliver fuldt hus.

- Folk skal sidde ned under koncerten, og vi følger selvfølgelig alle corona-regler, understreger Karlo Thomsen.

Billede beskrivelse

Der er mulighed for at nyde forudbestilt mad fra Café Tannisbugt i forbindelse med koncerten.

Foreningen Bindslev Ny Musikfestival blev stiftet i kølvandet på, at den store harmonikafestival i Bindslev blev afviklet for sidste gang i 2019. En flok musikentusiaster ønskede, at der fortsat skulle være en årlig musikfestival i Bindslev i uge 31, og de gik straks i gang med at tilrettelægge sidste års festival, som desværre ikke kunne gennemføres på grund corona.

Planerne er lagt for årets musikfestival 2021, og foreningen har nu også valgt at varme op med Lilholt-koncerten 29. maj.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste