Billede beskrivelse

Sir Torp var tilbage med hovedstødsmål i storsejr

18. juni 2024 kl. 14.00
Opdateret kl. 18.55

HJØRRING: Søstermediet Seriesport.nu har interviewet Peter Weiss Sørensen fra Hjørring AIK Frem efter kampen mod Tornby IF.

Hvordan føles det at have vundet så overbevisende med 5-0 over Tornby IF og sætte jer i en gunstig position inden sidste spillerunde?

- Det var en særdeles dejlig og god følelse at slå Tornby så klart. Der var flere gode gennemspillede angreb, og det var skønt også at kunne holde nullet. Og så er Sir Torp på vej tilbage med et flot hovedstødsmål.

Hvad var nøglen til jeres dominans i dagens kamp mod Tornby IF?

- Vi var klar fra start. Vi havde talt om ikke at tænke så meget på tabellen og tage kampen, som vi plejer. Tornby er altid svære at spille imod, også selvom de så ud til at mangle lidt på bredden i dag.

Kan du beskrive kampens forløb og de vigtigste øjeblikke, som var afgørende for jeres sejr?

- Vi sætter os på kampen fra start og tillader ikke Tornby det store. Vi kører bolden godt rundt med et fornuftigt tempo trods det dårlige vejr. Som jeg ser det, har vi den vilje, der skal til for at vinde sådan en kamp som denne. Vi tilspiller os flere store chancer, men Tornbys dygtige målmand tog godt fra sig. Vi fører 2-0 ved pausen. Vi ved, Tornby altid har en evne til at komme godt igen, og de havde lidt i starten af anden halvleg. Da vi scorer til 3-0, falder de lidt fra hinanden.

Hvordan er stemningen i omklædningsrummet og blandt spillerne efter en så vigtig sejr?

- Stemningen er altid god i vores omklædningsrum og især efter sådan en fin sejr. Tornby er et af de hold, man altid gerne vil slå.

Kampfakta:

amp: Hjørring AIK Frem - Tornby IF
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 24
Resultat: 5-0

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste