Billede beskrivelse

Sindal-fond opløses: Tusindvis af kroner bliver hjemløse - og dem kan du søge nu

13. marts 2021 kl. 16.00

Knapt 200.000 kroner skal snart skifte hænder i Sindal-området: Sindal Erhvervsfond, der i sin tid blev oprettet for at styrke og udbygge det lokale erhvervsliv i den gamle Sindal Kommune, skal opløses.

- Der blev indskudt kapital i fonden, og renterne blev så brugt på tiltag, der kunne tiltrække og støtte virksomheder. Det kunne eksempelvis være en lille virksomhed, der kom til Sindal og som manglede en fotokopimaskine. Det sørgede fonden så for at støtte. Fonden har nu udspillet sin rolle, men der står små 200.000 kroner, vi nu skal have uddelt, siger fondens formand, Svend Hjorth, Sindal.

I fondens paragraf 3 står netop beskrevet, at man støtter virksomheder, især fremstillingsvirksomheder. Men der står også: ”I øvrigt ydes støtte til gavn for beskæftigelse, initiativ og uddannelse inden for erhvervslivet i Sindal”.

Hvis man vil søge nogle af pengene med det for sigte, så skal man inden 1. april sende en ansøgning til sindalerhvervsfond@svendhjorth.dk.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste