Silende regn og styrt ved klubmesterskab

Cykle Clubben Hjørring fandt tre klubmestre torsdag aften

24. august 2018 kl. 10.06
HJØRRING: Cykle Clubben Hjørring havde valgt at holde sit klubmesterskab torsdag aften med udgangspunk fra Solhjem i Bjergby. Og efter en knastør sommer kunne rytterne konstatere, at de skulle i aktion i det vildeste regnvejr. En rute på otte kilometer skulle tilbagelægges et vist antal gange, inden klubmestrene i de forskellige kategorier kunne findes - da kvinderne var blevet hjemme i tørvejr, blev der kun fundet tre vindere af fire kategorier:
* Mathias Porsmose, ungdom licens
* Allan Hareskov, senior licens
* Henrik Kragelund, senior motion
Ifølge Jørgen Jensen fra klubben så medførte regnvejret ikke bare, at feltet skrumpede, men også i et styrt: I sidste sving før mål skred cyklen for Mathias Porsmose. Cyklen kunne ikke køre mere, men rytteren var ikke mere medtaget, end han kunne rende ind over målstregen med cyklen på nakken - og smile til fotografen, da vinderbilledet efterfølgende skulle tages.
Efter løbet vankede der pokaler, kaffe og kage.
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste