Billede beskrivelse

Sidste vers: Se billeder fra sæsonens sidste sangaften i Lønstrup

29. juli 2021 kl. 14.28

LØNSTRUP: Onsdag den 28. juli var afslutningen på en række populære sangaftner med Lønstrupkoret. Tre gange har det populære kor sunget for lokale og turister ved den gamle Redningsstation i Lønstrup.

Disse sangaftner med fællessang er meget populære og med solen og havet som baggrund, kan stemningen ikke blive bedre. Lønstrupkoret sang ti sange delt i to afdelinger, hvor Lars Jakobsen med band underholdt i pausen.

Der blev sunget sange om landskabet, fiskeren, den altid underfundige ”Vendelbosangen”, minder fra en ferie i Lønstrup og ikke mindst Inger Lauritzens kendte viser som ”Hybenrosen” og ”Glitrende Hav”.

Aftenen blev, som traditionen byder, afsluttet med Eva der spillede solen ned på cornet akkompagneret af Anni på harmonika.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste