Nordjyske Bank i Sindal lukker og flytter til Hjørring. Sidste åbningsdag er fredag den 19. juni. Kontanter kan fortsat hæves i den udendørs pengeautomat. I automaten kan der også hæves og indsættes danske kroner på konto samt købes og sælges euro på konto. Foto: Niels Helver
Sidste åbningsdag i Nordjyske Bank i Sindal
SINDAL: På fredag den 19. juni er det sidste åbningsdag i Nordjyske Bank i Sindal. Fra mandag den 22. juni er afdelingen lagt sammen med Nordjyske Bank i Hjørring.
Alle medarbejdere fra Sindal flytter med til Hjørring. Her vil de få et separat afsnit i bankens lokaler, så det er nemt at finde de kendte medarbejdere fra Sindal. Alle beholder deres mailadresser og telefonnumre, og kunderne har fortsat deres nuværende bankrådgiver.
Selvom banken flytter, vil alle stadig kunne anvende bankens pengeautomat som bibeholdes. I automaten kan der både hæves og indsættes danske kroner på konto samt købes og sælges euro på konto.
Grundet coronasituationen holdes er ikke afskedsreception i Sindal eller åbningsreception i Hjørring.