SHI-team til Ikast Cup
20 pige- og drengehold var på banen - næste gang gælder det Dana Cup
HJØRRING: SHI deltog igen i år til årets Ikast Cup.
Fredag d. 28. juni – umiddelbart efter at alle skoleelever fik sommerferie drog mere end 20 hold fra Højene mod Ikast.
Her skulle der spilles masser af fodboldkampe i hele weekenden.
Årets turnering blev afviklet i et fantastisk godt sommervejr med varmegrader på op til 29 grader.
SHI deltog med både drenge og pigehold og flere af dem tog flotte medaljer med hjem til Højene.
Blandt andet tog klubbens U14 Drenge en flot bronze medalje efter 7 hårde kampe.
U14 Drengene var taget til Ikast med en trup på 19 spillere som i første omgang skulle spille 5 gruppekampe.
Men, da de 4 første kampe blev vundet ganske overbevisende, kunne man ”tåle” at tabe den sidste gruppekamp.
Her tabte man kampen 2-1, men var alligevel klar til semifinale.
Semifinalen blev en fuldstændig lige kamp som Højene drengene dog tabte med 2-1 og nu skulle man så spille bronze kamp.
Her viste drengene fra SHI sig som det stærkeste hold og medaljerne var i hus.
Som det altid er til Ikast cup, foregår medalje overrækkelsen på et podie med høj musik og tæt pakket med tilskuere der klapper af alle spillere.
Det var en flok trætte fodboldspillere som søndag til aften drog hjem mod Højene for at holde sommerferie inden næste turnering starter, når Dana Cup sparkes i gang i uge 30.