Billede beskrivelse

SHI satte flot punktum

03. april 2018 kl. 12.47

Højene-hallen summede af liv søndag 25 marts, da gymnastikafdelingen holdt den årlige forårsopvisning.

Alle hold viste, hvad de havde arbejdet med siden opstarten på sæsonen i september. 15 af SHI gymnastikafdelingens hold var på gulvet. Forældre-barn hold, børnehold, juniorhold, 15+rytmepiger, landsdelsholdet, hit-fit damehold, herrehold og Retroholdet, som er et M/K 25+ hold.

Der var rigtig god stemning i hallen og et stort publikum, der bakkede alle gymnaster op.

Det var en dejlig afslutning på en god sæson, hvor mange frivillige i fællesskab gør et stort arbejde for at foreningen kan tilbyde så mange gode hold.

SHI gymnastik ser nu frem mod foråret og sommeren.

Fra uge 15 tilbydes sommergymnastik - både et rytme og et springhold. I uge 27 afholder DGI sommergymnastik i Højene hallen for gymnaster fra 6-12 år både nye og erfarne gymnaster er meget velkomne.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste