SengeSpecialisten åbner i Hjørring

21. august 2020 kl. 13.00

KOMMUNEN: 28. august åbner SengeSpecialisten butik nr. 31 - denne gang i Hjørring.

Butikken får til huse på Barfoedsvej ved rundkørslen på Frederikshavnsvej - og vil dermed være ekstrem eksponeret på en af de strækninger, der tager mod langt flest biler i Hjørring.

Det bliver butikschef Allan Bloch, der står klar til at tage imod kunderne i den splinternye butik i Hjørring.

Han har normalt sin gang som butikschef i butikken i Aalborg og glæder sig til også at byde kunderne i Hjørring velkommen.

Han sekunderes af Michael Kalludan, der sammen Allan Bloch vil varetage salget af senge i den nye butik.

- At investere i ny seng er en tillidssag og handler i høj grad om, at kunden er tryg gennem hele forløbet. Jeg er sikker på, at vi sammen finder den helt rigtige sengeløsning, som kan give mange gode nætter og fornyet energi til dagen efter. Derudover glæder jeg mig bare til at møde beboerne i Hjørring, og til at byde dem inden for i vores nye flotte butik, siger Allan Bloch.

På åbningsdagen lægger SengeSpecialisten op til et brag af en åbningsfest.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste