Seks DM-medaljer til Springteam Nordjylland

19. marts 2018 kl. 10.28

Springteam Nordjylland var i weekenden vært for DM i stortrampolin. Værtsklubben havde ti deltagere med og de otte gik videre i finalen søndag - blandt andre Albert Kristensen, der sikrede sig guld i den individuelle klasse for U14 drenge.

Albert Kristensen sikrede sig også sølv i synkronspring sammen med makkeren, Aksel.

- Det er helt ubeskriveligt. Jeg er bare så glad, udbrød Albert Kristensen efter finalen, mens tårerne trillede ned ad kinderne.

- Han er bare 100 procent dedikeret og sin egen hårdeste dommer, fortæller cheftræner Svitlana Pedersen, der de senere år har været en nøgleperson i klubbens udvikling til at være blandt de bedste.

- Jeg har rimelig meget krudt i røven. Så det hjælper både mig og min mor, at jeg går til træning fem gange om ugen, forklarer Albert om sin begejstring for trampolinsporten.

Ud over guld og sølvmedaljen vandt Springteam Nordjylland fire broncemedaljer ved DM-stævnet i Hjørring.

Albert Kristensen er nu også udtaget til landsholdet, der skal til junior-VM.

Resultaterne fra stævnet for de lokale udøvere blev som følger:

Synkron:

U12 Drenge: Simon og Viktor Brunsvig - bronze

U14 Drenge: Aksel Koldkjær og Albert Kristensen - sølv

U17 Drenge: Peter Sørensen og Jonas Calundan - bronze

Individuelt

U12 Drenge: Victor Brunsvig nr. 7

U14 Piger: Milla Bønneland Maysfelt nr. 6

U14 Drenge: Albert Kristensen guld

U14 Drenge: Aksel Koldkjær bronze

U17 Drenge_ Peter Sørensen bronze

U17 Drenge_ Jonas Calundan nr. 8

U17b. Fenna Veenstra nr. 5

U17b. Katerina Pedersen nr. 8

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste