Billede beskrivelse

Sebastian solo på Vendelbohus

18. juli 2017 kl. 07.04
Opdateret kl. 08.59

Spar Event frister med en solokoncert med Sebastian på Vendelbohus i Hjørring 27. september klokken 20.

Billetter kan købes via nettet på Ticketmaster.

Sebastian er en af vores betydeligste kunstnere. Hans store fanskare har noget at se frem til, når trubaduren spiller og synger sine skønne gamle og nye sange.

En koncert med Sebastian er i en klasse for sig - han tryllebinder sit publikum! Og i samværet med sangeren, sangskriveren og komponisten oplever man på tætteste hold hvordan Sebastians smukke tekster, hans melankolske stemme og fabelagtige fingerspil på guitaren forenes og sammen giver publikum en oplevelse, som sent glemmes.

De udødelige sange bliver serveret med et fintfølende guitarspil, der er i særklasse, og anekdoterne med en underfundig humor, som ikke er til at tage fejl af. Poesien får for alvor vinger, når Sebastian indtager scenen og synger sangene med sin melankolske stemme, der har sin helt egen klang. Stemningen til koncerterne er helt speciel, idet Sebastian udfordrer og samtidig tryllebinder sit publikum på en måde, som er uden sidestykke i dansk musik. Han forener generationer med sangene, der har været soundtrack til mange danskeres liv. Samtidig er Sebastian opmærksom på den store aldersspredning til koncerterne, så der kommer også noget for børnene (eller de barnlige sjæle).

Sebastian er et ikon på den danske musikscene og har været med til at definere dansk musik i 40 år. At opleve ham alene på scenen - blot akkompagneret af sin akustiske guitar, herlige anekdoter og store skatkammer af sange, er en helt speciel oplevelse i dansk musik. Nostalgi og poesi på en og samme tid. Det er ikke bare en glad, men også en eftertænksom aften, hvor man som publikum kommer hele følelsesregistret rundt. Den musikalske variation, som præger Sebastian som sangskriver, kommer i den grad til udtryk ved solokoncerterne. Der er de finurlige, de stille og tænksomme, de rockende og ikke mindst de evigtgrønne sange, som alle kan synge med på.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste