Se videoer med de festlige løjer i Løkken: Crazy Banko med Micki
LØKKEN: Micki Cheng, kendt fra Den Store Bagedyst, stod for en gang festlige løjer, da Løkken.dk inviterede til Crazy Banko på Klitpladsen i Løkken.
Ja der var skør underholdning til alle aldre. Undervejs i bankospillet var der små konkurrencer for børn og voksne. Alle præmier var sponsoreret af Løkkens erhvervsliv.
Det hele startede i flot vejr, men som spillet gled frem, rullede også mørke tordenskyer og kastevinde ind over Løkken, men heldigvis var spillet slut inden sluserne åbnede, og der faldt en kraftig tordenbyge.